Forretning for fremtiden

Teknologisk Institut, Iværksætterdanmark, Erhvervshus Fyn og Odense Kommune præsenterer:
Forretning for fremtiden – cirkulær økonomi & bæredygtighed.

Ønsker du at skabe en virksomhed, hvor bæredygtighed og cirkulær økonomi er i højsædet? På dette workshopforløb får du konkrete værktøjer til at udvikle og styrke din forretningsmodel, så du kan skabe en mere bæredygtig virksomhed – også når det gælder din økonomi.

Workshopforløbet er for iværksættere i alle brancher, som er godt i gang og ønsker at arbejde seriøst henimod en forretningsmodel baseret på cirkulær økonomi og andre bæredygtighedsprincipper. Deltagende virksomheder skal være stiftet efter d. 30/8/2016. 

Det er, bortset fra din tid og entusiasme, helt gratis at deltage.

Forretning for fremtiden – cirkulær økonomi & bæredygtighed
Branche- og temaspecifikt forløb.

Sted:
Afholdes med fysisk tilstedeværelse på skiftende lokationer i Odense
Dato: 4 x 4 timer mellem d. 19/5 og d. 9/6.


19. maj, kl. 16.00 -20.00.
Stjerneskibet Havnegade 29, 5000 Odense C

26. maj, 12.00-16.00.
Odense Budweg, Industrivej 10, 5260 Odense S

2. juni, 16.00 – 20.00.
Stjerneskibet Havnegade 29, 5000 Odense C

9. juni, 12.00 – 16.00.
Odense Zirkel, Højvang 40, 5270 Odense N

Du vil helt sikkert få mest ud af workshopforløbet,
hvis du kan se dig selv i følgende: 

Du ønsker at få testet din virksomheds nuværende grad af bæredygtighed, og tilegne dig konkrete værktøjer til at udvikle din forretningsmodel, så du kan bruge principperne i cirkulær økonomi, FN’s verdensmål og grøn omstilling offensivt.  

  • Lær hvordan en bæredygtig bundlinje beregnes og opnås.

  • Få redskaberne til at bruge din bæredygtige profil
    i din kommunikation og branding.

  • Bliv introduceret til, hvordan du kan skabe attraktive værditilbud
    til potentielle investorer og samarbejdspartnere.

  • Bliv en del af en mentorordning,
    hvor du får kompetent sparring under og efter workshopforløbet.

Dine guides på vejen fra god idé til god forretning

Rune Skovsø Møller er Seniorkonsulent i Innovation og Digital transformation, og Lene Grønning er Centerchef i Bæredygtig idéudvikling, begge hos Teknologisk Institut. De har adskillige års erfaring inden for bæredygtig forretningsudvikling.